Søg
Close this search box.

hjælp til

mangel på

kandidater

HEAD aHEAD ser ud over landegrænserne for at afhjælpe manglen på arbejdskraft i den danske hotel- og restaurationsbranche. Derfor tilbydes kvalificeret arbejdskraft fra Spanien

Med et nyt rekrutteringstiltag vil vi gøre vores til at afhjælpe udfordringen med at skaffe kvalificeret arbejdskraft inden for bl.a. kokke- og tjenererhvervet samt house keeping fra andre lande. Vi har i samarbejde med danske Betina Maersk, som er bosat i Andalusien, etableret os i Spanien. Et initiativ der ikke blot hjælper dig som virksomhed med manglen på arbejdskraft, men også som er en stor hjælp for de spanske kandidater, som oplever høj arbejdsløshed inden for dette område.

en attraktiv idé

I de større byer i Danmark møder vi ofte en tjener eller en receptionist, der ikke taler dansk. Det er den vej det går. Vi vurderer at behovet for permanent udenlandsk arbejdskraft vokser. Med det nye initiativ kan HEAD aHEAD hjælpe din virksomhed med at gøre en rekrutteringsproces i ulandet lettere.

Arbejdsløsheden blandt kokke og tjenere i Spanien og er høj. Vi erfarer at mange virksomheder vælger afløsere frem for fastansættelse. Det gør lønomkostningerne variable. Reglerne i Spanien foreskriver, at de skal fastansætte medarbejderne efter seks måneder som fast afløser. Det betyder at der går mange dygtige medarbejdere ledig. Samtidig er lønningerne væsentlig lavere i Spanien, og det er bl.a. derfor at Danmark er et attraktivt sted at arbejde for spanierne.

HEAD aHEAD er nu etableret i Spanien, med Betina Mærsk i spidsen, for at finde dygtige spanske medarbejdere. Nærmere i Andalusien, hvor Malaga Lufthavn er den største. Betina, der har boet i Andalusien i en årrække har et stort netværk i området. Hun er uddannet i branchen og har tidligere været hoteldirektør på flere hoteller i København og hotelchef på flere store  passagerruter, hvor hun har rekrutteret mange udenlandske medarbejdere.  Herfra stammer idéen med 14 dages vagtturnus. Den model overfører vi til landjorden. Det betyder 14 dages arbejde i Danmark og fri i 14 dage i Spanien. Vel at mærke, hvor det er muligt at opretholder den samme løn, som svarer til en fuldtids månedsløn i Spanien. 

HEAD aHEAD’s ordning går ud på, at de spanske tjenere og kokke flyver til Danmark for at arbejde i to uger ad gangen, sådan at to spaniere i praksis kan deles om én stilling. Spanierne arbejder på lige vilkår som de danske medarbejdere, med en arbejdsuge på 37 timer og to ugentlige fridage.
Her på siden kan du læse mere om de praktiske ting. F.eks. anbefaler vi at du som arbejdsgiver udpeger en “mentor” i virksomheden. Denne person er tilknyttet den nye medarbejder og kan være hjælpelig med integrering og med  praktiske gøremål.

det praktiske

Fakta

når du skal rekruttere dygtige medarbejdere fra Spanien til dit hotel eller din restaurant

Ud over den specielle aftale om 14 dages vagt og 14 dage fri, skal din nye udenlandske medarbejder  ansættes på samme overenskomstmæssige vilkår som er gældenden for de øvrige medarbejdere i afdelingerne.

Løn pr. deltidsmedarbejder pr. måned: 

Vilkår

Arbejdsgiver bekoster første returbillet. Billigste uden stop fra Spansk lufthavn til arbejdspladsens nærmeste relevante lufthavn. 
Arbejdsgiver tilbyder fri kost og er behjælpelig med at finde passende bolig, som betales af medarbejderen.
Alle oplyste priser er ekskl. moms.

krav til kandidaterne

Vi stiller minimunskrav til kandidaternes kvalifikationer
  • Kokke, min. 4 års erfaring
  • Tjenere og Housekeepere min. 3 års erfaring
  • Taler engelsk
  • Villig til at arbejde 14 dage og 14 dage fri. Alternativt flytte til Danmark
  • Lyst og mod til at lære nyt og lyst til at bidrage med sine erfaringer
  • Du har sikkert andre specifikke krav, som drøftes inden vi går i gang. 

virksomhedens bidrag

Virksomhedens bidrag til
at sikre en positiv oplevelse på arbejdspladsen

  • Der skal udpeges en mentor blandt de øvrige medarbejdere i virksomheden. Vi anbefaler at udvælge en kollega, som også vil bruge lidt fritid med medarbejderen.
  • Der kan etableres en overleveringsbog, således at de to spanske medarbejdere der går modsat hinanden, kan lave en overlevering. Det skal sikre at ufærdigt arbejde bliver givet videre, og informationer ikke går tabt.
  • Begge medarbejdere skal tilbydes et aflåst skab, hvor de kan opbevare personlige redskaber og ejendele, indtil næste arbejdsperiode.
vigtigt for god opsatrt

Som virksomhed skal du være med til at sikre, at en række praktiske og lovmæssige forhold udføres

  • EU-Opholdsdokument skal indsendes inden 90 dage
  • Oprettelse af cpr. nr. skal ske inden ansøgning om skattekort 
  • Skattekort skal rekvireres inden første lønudbetaling
  • Bankkonto skal oprettes inden første lønudbetaling
  • Sundhedskort skal bestilles hurtigst muligt
  • Oprettelse af Nem-id snarest efter skattekortet er modtaget

proces

i samarbejde med virksomheden, udarbejder HEAD aHEAD en profil på jobbet og en profil på den nye medarbejder. HEAD aHEAD sikrer gode og gennemarbejdede due diligence/referencer på alle kandidater inden ansættelse

Hvis arbejdsgiveren ønsker at afholde et interview med  kandidater, er vi behjælpelig med mødefaciliteter centralt i Malaga.

Når en arbejdsgiver ønsker at ansætte en kandidat, indgås en ansættelsesaftale. Kopi af pas og NIE nr. sendes til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren køber flybillet til medarbejderen samt udfærdiger beskrivelse af, hvordan man kommer til virksomheden fra lufthavnen, eller laver aftale om afhentning.